Det er søndag den 17. juni, klokken har lige passeret 06:00. Det er i dag jeg skal løbe Storebælt Naturmarathon. Et løb jeg har glædet mig meget til. Mit 10. marathon løb, så det skulle være en oplevelse og nydelses tur. Hastigheden skulle ”bare” være følelsen af en god rytme.

I går aftes havde jeg holdt mit eget ”pasta party” Der var rigtig blevet tanket op med kulhydrater. Og salt!

Vejret så jo rigtig godt ud trods de sædvanlige ”upræcise” vejrmeldinger. Himlen over Viborg var blå. Atter engang super løbevejr.

Ned med et godt morgenmåltid, og så af sted.
Min personlige hepper Tove, som min kæreste hedder, havde pakket en kaffe kurv til sig selv.

Jo tættere på Fyn vi kom, jo mere fugt kom der i luften.
På Fyn væltede vandet ned. Åh nej, var det sådan noget jeg skulle løbe i?
Mine tanker fløj til Anne With og Søren Rasmussens Stockholm marathon.

Heldigvis klarede det op inden vi kom over Storebæltsbroen.
Velankommet til Slagelse var vejret jo lige som jeg gerne vil have det.
De kan jo godt de meteorologer!

Lad det være sagt med det samme, Storebælt Naturmarathon er et anderledes løb. Opvarmningen på Nytorv i Slagelse blev foretaget af en Yoga instruktør. Karen, den kvindelige Chris Macdonald, amerikansk accent (hun var fra Canada) udstrålede masser af energi. Hun fik os til at sætte fokus på selve marathon løbet. Rigtig god oplevelse!

Selve ruten er en oplevelses rute, ikke just til PR. At jeg var tæt på tilskriver jeg min for tiden gode form, min løbemakker på første halvdel og så naturligvis Karens gode opvarmning.

Startskuddet lød kl. 10:32 og omkring 230 løbere var af sted.

Først lidt by løb i Slagelse og så kurs mod dagens første tjek, Radiotårnet ved Slots Bjergby. Tårnet, som ligger 82m over havet, med den flotteste udsigt ud over Storebælt, kan I tydelig se, når I køre forbi på motorvejen.

Lidt uhyggeligt at kunne se hvor langt vi skulle løbe, før vi var halvvejs.

Det siger sig selv, at Slots Bjergby ligge oppe, så det gik op op og op. Ikke nogen slem stigning, men opad. Herfra gik det jo så heldigvis nedad, med enkelte bump undervejs, hele vejen ned til Korsør, hvor halvmaratonløbet skulle starte 2 timer efter os.

Væskedepoterne var det rene Gourmet. Vand, Energidrik, Energibarer og Frugt. Ikke nok med det, så blev det kun bedre jo længere vi kom frem.

Efter 5-6 km fandt jeg en løbemakker, Jesper Munk fra Næstved. Vi havde et godt løb sammen, hvor tempo og kemi passede. Behøver jeg nævne, at også han blev informeret om diverse fugle stemmer undervejs?

Ved 7km stod Tove klar med en dosis mental energi.

Løbet foregik på små landeveje og igennem små landsbyer. Ikke mange heppere. Enkelte steder sad der nogle i liggestole og gav en hånd, når vi løb forbi. De fik naturligvis ”tuhmps up”. Andre gjorde som Tove, kørte rundt og mødte os forskellige steder på ruten. Jeg kom til at kende dem til sidst. Så da jeg mødte dem sidste gang kort før mål, fik de naturligvis også en tak for supporten under hele turen.

Ved 12km skulle jeg møde Tove igen. Hun kom kørende, lige som jeg kom frem. Over i hendes side, indkassere et kys, op til Jesper igen og ind i rytmen. Nu skulle jeg først møde Tove ved 26km igen.

Kort før Korsør stod der en vejviser og sagde et eller andet til alle løbere?

Da vi kom op til ham: ”nr. 53 i feltet og nr. 54 i feltet”. Vi fik simpelthen at vide, hvordan vi lå i feltet, ikke fordi jeg havde brug for det, men hvilken service!

Vi kom til Korsør en god kvarters tid før halvmarathon løberne skulle af sted. De stod klar og gav os en dejlig modtagelse. Der gik det lidt nedad og alle klapsalverne gjorde, at jeg løb alt for stærkt, Men godt var det! ”Gåsehuds godt”

Jeg havde fornemmet, at når det gik op ad, faldt jeg lidt bagud i forhold til Jesper, så jeg måtte nok slippe ham på et tidspunkt. Det blev så her i Korsør. Mellem 23km. og 24km. kom der en lang stigning hvor jeg ”lod” mig falde tilbage.

Nu kom jeg ud til kysten. Hvilket smukt syn ud over Storebælt, havet viste tænder da der var en del blæst.

Har jeg nævnt der var modvind hele vejen?

Nu blev underlaget anderledes. Stier, skovveje, grusveje og markveje med blød strandsand. Det gik op og det gik ned, ud og ind og lidt mere op og ned. Nogle steder langs kysten var der et læbælte, til andre tider løb vi i læ inde i skoven. Herligt.
Og så var der steder vi fik så rigeligt med ”frisk luft”!

Men heldigvis havde Gourmet depoterne udvidet deres sortiment.

Omkring 29km. var der hjemmelavet müsslibar. En lille pige på omkring 3år stod klar med vand og en müsslibar til mig. Hun blev belønnet med et stort smil og et tak.

Omkring 33km fik vi friskplukkede jordbær. Noget jeg virkelig havde set frem til.
Jeg snuppede en håndfuld og nød dem i fulde drag.

Ved 28km. var jeg blevet overhalet af tre hurtige halvmarathonløbere. Tre hurtige drenge, (løb i 1:15) Og ved 31km blev jeg overhalet af den hurtigste pige i halvmarathonfeltet.(løb i 1:28).

7km tilbage. Bare en tur rundt om Søndersø!

Ja, det var også noget anderledes, Km skiltene talte ned under dette marathon løb. Det var noget jeg lige skulle vende mig til, men jeg syntes, især til sidst, at det var en god oplevelse.

Jeg havde misset Tove ved 26km, 30km, og 33km men der var hun, lige før 38km. Der var kun energi til et smil og ”vi ses i mål, min skat”.

Jeg havde læst noget om ”den sidste hårde stigning” Møllebakken.
Det måtte være den jeg var i gang med nu. Det gik bare opad, ikke stejlt men opad hele tiden. Uf.
Igennem en stor Kirsebær plantage, og opad, hele tiden.
Nej hvad var nu det? En ”Datafilbakke”, bare længere. Nej det kunne bare ikke være sandt! Jo, dét var Møllebakken. Jeg måtte ned og gå, æv.
Blev overhalet af en anden marathonløber som smilede til mig og sagde: ”Nå der gik det sjove nok af det hvad?” Vi havde skiftes til at overhale hinanden over den sidste kilometer.

Nu gik det nedad og ind i Skælskør, lige et enkelt bump og så opløbet. Den sidst km gik sædvanen tro formidabel. Ind på havnen, masser af klappende tilskuere. Det sidst krudt blev brændt af. Jeg kom ind over målstregen i tiden 3:41:15. og var yderst tilfreds. Løbet levede helt op til mine forventninger. Det havde været et rigtig godt og anderledes marathonløb. Arrangørerne havde gjort det godt, og som de sagde: ”Vinden kunne de desværre ikke gøre noget ved”. Næ, sådan er naturen jo!

Min løbemakker, Jesper, så jeg desværre ikke mere til, men han var kommet i mål i tiden 3:34:17.

Er der nogen der har lyst til et lille og anderledes marathon løb kan jeg varmt anbefale Storebælt Marathonløb.